2024

KunstSpor

Helle Kjærulf

Hvad er KunstSpor?

KunstSpor er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Djurslands kunstnere har mulighed for at deltage.
Til KunstSpor kan man opleve billedkunst, skulptur, kunsthåndværk, foto m.m.

KunstSpor består af 2 fællesudstillinger og en weekend med åbne værksteder og atelierer hos de deltagende kunstnere.
 

Fællesudstillinger
På de 2 fællesudstillinger deltager alle KunstSpors kunstnere med et eller to værker.
Fællesudstillingerne finder sted på Pavillonen i Grenå og Tinghuset i Ebeltoft.

 

Åbne værksteder og atelierer
I den første weekend i oktober åbner kunstnerne deres værksteder og atelierer.
Her kan man besøge kunstnerne og få lejlighed til at se værkerne i kunstnerens egne rammer, og ikke mindst få mulighed for at tale med kunstnerne om baggrunden for værkerne, inspirationen, teknikken m.m.
Man får kort sagt et særligt indblik i - og kommer helt tæt på den kunstneriske proces.

 

Tag en tur rundt på kunstens Djursland
Som besøgende kan man selv tilrettelægge sit helt eget KunstSpor, så man kan besøge de kunstnere, man ønsker.
I årets programfolder vil man kunne finde adresser, navne mv., så man har mulighed for at lave sin helt egen kunstrute på Djursland.

KunstSpor 2024
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk